Hvad sker der egentlig med et team, når sommerferien begynder?

"God ferie."

Projektlederen lukker computeren, siger god ferie og går ud ad døren.

Der bliver vinket.

Der bliver smilet.

Om et øjeblik fortsætter dagen.

Projektet holder ikke ferie.

Kunden ringer stadig.

Møderne bliver stadig afholdt.

Beslutninger skal stadig træffes.

Men vi lægger mærke til, at der også sker noget andet.

Ikke med projektet.

Med menneskene.

Den, der går på ferie, tager måske afsted med en tanke, som aldrig bliver sagt højt.

Har jeg fået givet nok videre?

Mon de ringer, hvis der opstår noget?

Kan jeg egentlig tillade mig at koble helt af?

Samtidig sidder teamet tilbage.

Måske med nogle af de samme tanker.

Kan vi løfte det?

Må vi træffe beslutningen?

Hvad forventer kunden af os, mens projektlederen er væk?

De fleste af de tanker bliver aldrig sagt højt.

Måske fordi de føles helt naturlige.

Sommerferien kommer jo hvert år.

Alligevel lægger vi mærke til, at et team for en stund ændrer karakter.

Nogle tager mere ansvar.

Nogle finder nye måder at samarbejde på.

Nogle opdager, at de godt kan mere, end de selv troede.

Andre opdager, hvor meget tryghed der lå i den sparring, de havde taget for givet.

Vi taler ofte om overleveringer.

Om status.

Om planer.

Men måske er det ikke kun opgaver, der bliver givet videre.

Måske bliver der også givet plads.

Plads til, at andre træder frem.

Plads til, at nye relationer opstår.

Plads til, at et team opdager noget om sig selv.

Sommerferien varer kun nogle uger.

Men måske giver den os en sjælden mulighed for at lægge mærke til noget, som resten af året let forsvinder i hverdagens tempo.

Ikke om projektet kan fortsætte.

Det kan de fleste.

Men om de usynlige forbindelser mellem mennesker, som bærer projektet, når hverdagen for en stund ser anderledes ud.

Hvad lægger du mærke til i dit team, når sommerferien begynder?